Om

ExprienceIT blev etableret i 2014, da iPhone app’en GPS Quiz var udviklet og lanceret i 2013/2014. Med denne kunne der etableres og afvikles GPS Quiz’er på enhver iPhone. En GPS Quiz var kort fortalt et løb med poster placeret forskellige steder (GPS koordinater), hvor quiz-spørgsmålet blev vist, når løbsdeltageren var tæt på. Når der var svaret på spørgsmålet, blev der vist en afstand og retning til næste post. Dette var perfekt til den dovne spejderleder, som slap for at gå rundt i landskabet og sætte poster op. Tilsvarende kunne app’en anvendes som en teambuildingaktivitet, børnefødselsdage og lignende. App’en fungerede i 3-4 år, og blev downloadet omkring 6.000 gange. App’en blev udviklet af Flemming Krath Engedal parallelt med jobbet som udviklingschef i Danske Bank.

I 2020 er ExperienceIT omdannet til et anpartsselskab og leverer konsulentydelser indenfor IT og ledelse. Firmaet ejes og ledes af Flemming Krath Engedal.

Lidt om Flemming Krath Engedal:

Jeg er en forretningsorienteret IT leder med mange års erfaring fra forskellige IT ledelsesstillinger i Danske Bank og Bankdata. Jeg har en grundlæggende IT-uddannelse suppleret med bl.a. en international efteruddannelse fra IMD Business School, Schweiz. 

Mit primære fokus er løsninger der skaber værdi, dækker kundernes behov og er af høj kvalitet. Jeg har drevet og leveret løsninger i den finansielle sektor. Løsningerne er karakteriseret ved 24/7 services til kunder med et stort antal transaktioner, hvilket stiller krav om skalerbare, robuste og sikre løsninger.

Jeg bidrager ved at sætte retning, levere resultater og udvikle organisationen og teams mod øget udviklingskapacitet. Indenfor IT og digitalisering spænder jeg fra strategisk til operationelt niveau, og sætter mig hurtigt ind i nye forretningsområder og teknologier. Jeg skaber et nært og tillidsfuldt samarbejde på tværs af forretning og IT baseret på åbenhed, kommunikation og leverancer. Det falder mig naturligt at bygge bro mellem forretning og IT samt ledelse og medarbejdere ved at kommunikere i et enkelt og forståeligt sprog. I faglige, politiske, lokale såvel som internationale sammenhænge begår jeg mig på alle niveauer og skaber gode relationer og resultater. 

Som leder for ledere og med ansvar for større og mindre områder har jeg drevet forandringsprocesser, som har sikret forbedring af kompetencer, arbejdsprocesser og medarbejder­tilfredshed. Jeg gør brug af en række forskellige internationalt anerkendte metoder og rammeværker, og driver forandringsprocesser baseret på anerkendende ledelse.

LinkedIN-profil